Rudersdal Koret, tidligere Gl. Holte Koret, har godt 54 medlemmer.
Koret blev grundlagt i 1974 og var tilknyttet den daværende Gl. Holte skole med Ib Hanskov som dirigent.
Kirsten Fabricius overtog efter Ib Hanskov og bragte større korværker til koret.
Vores nuværende dirigent, Torsten Mariegaard er uddannet i kor- og orkesterledelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han overtog i 1995 den kunstneriske ledelse af koret.
Ud over koncerter med større værker, giver koret hvert år en julekoncert i Vedbæk kirke med danske og undenlandske julesange og uddrag af større værker. Hvert andet år tager vi ud på en korrejse. De seneste år har vi været i Berlin og Barcelona. I år går turen til Budapest.
Øvetid og -sted
Koret øver hver tirsdag fra kl. 19.00-21:30 på Havarthigården.
Nye medlemmer
Har du lyst til at være med til at opføre kendte klassiske korværker i samarbejde med professionelle kunstnere,
så er Rudersdal Koret det rigtige sted for dig.
Foruden de klassiske værker synger vi danske og udenlandske a cappella sange mv.
For tiden opfordrer vi især basser og tenorer om at melde sig.
Det er en fordel hvis du kan læse noder, har spillet et instrument eller har sunget i kor tidligere. Det handler ligeså meget om at have lyst til at synge i kombination med musikalitet og ønsket om at dele en fælles interesse sammen med mange søde mennesker.
Har du lyst til at orientere dig, bedes du kontakte Birgitte Ledertoug, (se nedenfor) for at overvære en af vore prøver. Hvis du, efter at have overværet en prøve, ønsker at blive medlem af koret, skal du aftale en optagelsesprøve med dirigenten.
Rudersdal Koret er medlem af Trivselsskolen.
Skoleleder : Birgitte Ledertoug, Slotsbakken 213, 2970 Hørsholm.
Mobil: 20 31 13 10. Mail: trivselsskolen.rudersdal(!)gmail.com (!)=@
Kontingent
Kontingentet er kr. 500 til koret + 1070 til Trivselsskolen - i alt kr. 1570.
Kontingentet for pensionister bosat i Rudersdal kommune er kr. 400 + 790 - i alt kr. 1190.
Organisation
Formand | 40 50 99 52 | |
Næstformand | ||
Kasserer | 20 92 33 00 | |
PR og nodeansvarlig og Kontakt | 20 31 13 10 | |
Sekretær og web | 28 92 62 82 | |
Dirigent | 26 36 13 87 |